Fynsk
Odense · 6 stemmer · 89 – 211 Hz
Fynsk bliver oftest beskrevet som syngende, og det er en beskrivelse af tonegangen, ikke af ordene. Sætningen falder og stiger et andet sted end på Sjælland, og det er derfor, fynsk er den landsdel, flest danskere kan udpege efter én sætning. H.C. Andersen var fra Odense, og samtiden bemærkede det på hans sprog hele livet.
Læg en optagelse på 3 til 8 sekunder op. Stemmen dukker straks op i listen ovenfor og bliver valgt med det samme. Kun du kan bruge den.
Stemmen er kun din; koden bliver i denne browser. Detaljerne
Sætningen i feltet er sat ind for fynsk — slet den gerne og skriv din egen. Alle 42 stemmer står stadig i menuen, også dem fra de andre egne.
Signaturforklaring
01
6 stemmer fra Odense og omegn
Bølgelinjen ved siden af hvert navn er målt på præcis den fil, du selv kan afspille. 3 kvinder og 3 mænd, alle med fynsk som selvangivet landsdel i NST-samlingen.
- 6 stemmer
- 89 – 211 Hz
- CC0 1.0
- Elnavalgt
Fynsk · kvinde · 211 Hz · klar
- Asta
Fynsk · kvinde · 200 Hz · mellem
- Gudrun
Fynsk · kvinde · 192 Hz · mellem
- Bjørn
Fynsk · mand · 143 Hz · mellem
- Holger
Fynsk · mand · 101 Hz · dyb
- Frode
Fynsk · mand · 89 Hz · dyb
02
Hvad du kan høre — og hvad du ikke kan
Det, du hører, er dansk læst op med en accent fra egnen — det, sprogforskere kalder regionalsprog. Det er ikke traditionel dialekt: oplæserne læste rigsdanske sætninger, ikke deres egen dialekt. Forskellen ligger i tonegang og vokaler, ikke i ord og bøjning.
Målt på denne egn
0,98
Så stor en del af en kendt dansk sætning fik en talegenkender rigtigt, da den hørte fynsk stemmerne læse den op. Tallet ligger tæt på de andre egnes, og det er netop pointen: en maskine trænet på rigsdansk forstår alle syv egne omtrent lige godt, fordi oplæserne læste rigsdansk op. Alle syv tal.
Det, du ikke hører
Traditionelt fynsk skelner mellem flere a-lyde end rigsdansk og bruger bestemt artikel efter navneordet på en anden måde end jysk. Det, du hører her, er tonegangen og ikke de gamle former — oplæserne læste rigsdansk op.
Optagelserne blev lavet i år 2000 og 2001 til NST-samlingen, som Nasjonalbiblioteket i Norge siden har lagt frit ud under CC0. Stemmerne er altså cirka femogtyve år gamle. Det betyder også noget for lyden: en dansker på fyrre år i år 2000 lærte at tale i halvfjerdserne.
03
De andre egne
Samme værktøj, samme grænser — andre stemmer.