Sønderjysk
Haderslev og Sønderborg · 6 stemmer · 108 – 237 Hz
Sønderjysk er den landsdel, hvor afstanden til rigsdansk er størst, og hvor flest mennesker stadig taler landsdelens eget sprog i hverdagen. Egnen hørte til Preussen og siden Tyskland fra 1864 til folkeafstemningen i 1920, og der bor stadig et anerkendt tysk mindretal nord for grænsen — ligesom der bor et dansk mindretal syd for den.
Læg en optagelse på 3 til 8 sekunder op. Stemmen dukker straks op i listen ovenfor og bliver valgt med det samme. Kun du kan bruge den.
Stemmen er kun din; koden bliver i denne browser. Detaljerne
Sætningen i feltet er sat ind for sønderjysk — slet den gerne og skriv din egen. Alle 42 stemmer står stadig i menuen, også dem fra de andre egne.
Signaturforklaring
01
6 stemmer fra Haderslev og Sønderborg og omegn
Bølgelinjen ved siden af hvert navn er målt på præcis den fil, du selv kan afspille. 3 kvinder og 3 mænd, alle med sønderjysk som selvangivet landsdel i NST-samlingen.
- 6 stemmer
- 108 – 237 Hz
- CC0 1.0
- Thyravalgt
Sønderjysk · kvinde · 237 Hz · lys
- Hansine
Sønderjysk · kvinde · 209 Hz · klar
- Dagmar
Sønderjysk · kvinde · 161 Hz · fyldig
- Børge
Sønderjysk · mand · 128 Hz · fyldig
- Valdemar
Sønderjysk · mand · 122 Hz · fyldig
- Thorbjørn
Sønderjysk · mand · 108 Hz · fyldig
02
Hvad du kan høre — og hvad du ikke kan
Det, du hører, er dansk læst op med en accent fra egnen — det, sprogforskere kalder regionalsprog. Det er ikke traditionel dialekt: oplæserne læste rigsdanske sætninger, ikke deres egen dialekt. Forskellen ligger i tonegang og vokaler, ikke i ord og bøjning.
Målt på denne egn
0,99
Så stor en del af en kendt dansk sætning fik en talegenkender rigtigt, da den hørte sønderjysk stemmerne læse den op. Tallet ligger tæt på de andre egnes, og det er netop pointen: en maskine trænet på rigsdansk forstår alle syv egne omtrent lige godt, fordi oplæserne læste rigsdansk op. Alle syv tal.
Det, du ikke hører
Det mest markante træk kan man ikke høre i optagelserne her, fordi oplæserne læste rigsdansk: sønderjysk sætter den bestemte artikel FORAN navneordet — «æ hus», ikke «huset». Det er den samme bevægelse som engelsk «the house», og den skiller Jylland fra øerne på et kort, sprogforskerne har tegnet siden 1800-tallet. Sønderjysk har desuden intet stød.
Optagelserne blev lavet i år 2000 og 2001 til NST-samlingen, som Nasjonalbiblioteket i Norge siden har lagt frit ud under CC0. Stemmerne er altså cirka femogtyve år gamle. Det betyder også noget for lyden: en dansker på fyrre år i år 2000 lærte at tale i halvfjerdserne.
03
De andre egne
Samme værktøj, samme grænser — andre stemmer.