Københavnsk
København · 6 stemmer · 107 – 221 Hz
Københavnsk er blevet målestokken for, hvad der lyder «neutralt» på dansk, og det er ikke sket, fordi nogen har besluttet det. Det er sket, fordi statsradiofonien lå her, og fordi de fleste rigsdækkende udsendelser stadig bliver lavet inden for en halv times kørsel fra Rådhuspladsen. Når du hører en oplæsning, du ikke tænker over, er det som regel den her.
Læg en optagelse på 3 til 8 sekunder op. Stemmen dukker straks op i listen ovenfor og bliver valgt med det samme. Kun du kan bruge den.
Stemmen er kun din; koden bliver i denne browser. Detaljerne
Sætningen i feltet er sat ind for københavnsk — slet den gerne og skriv din egen. Alle 42 stemmer står stadig i menuen, også dem fra de andre egne.
Signaturforklaring
01
6 stemmer fra København og omegn
Bølgelinjen ved siden af hvert navn er målt på præcis den fil, du selv kan afspille. 3 kvinder og 3 mænd, alle med københavnsk som selvangivet landsdel i NST-samlingen.
- 6 stemmer
- 107 – 221 Hz
- CC0 1.0
- Nannavalgt
Københavnsk · kvinde · 221 Hz · klar
- Vibeke
Københavnsk · kvinde · 217 Hz · klar
- Malene
Københavnsk · kvinde · 212 Hz · klar
- Emil
Københavnsk · mand · 140 Hz · mellem
- Frederik
Københavnsk · mand · 123 Hz · fyldig
- Oskar
Københavnsk · mand · 107 Hz · fyldig
02
Hvad du kan høre — og hvad du ikke kan
Det, du hører, er dansk læst op med en accent fra egnen — det, sprogforskere kalder regionalsprog. Det er ikke traditionel dialekt: oplæserne læste rigsdanske sætninger, ikke deres egen dialekt. Forskellen ligger i tonegang og vokaler, ikke i ord og bøjning.
Målt på denne egn
0,99
Så stor en del af en kendt dansk sætning fik en talegenkender rigtigt, da den hørte københavnsk stemmerne læse den op. Tallet ligger tæt på de andre egnes, og det er netop pointen: en maskine trænet på rigsdansk forstår alle syv egne omtrent lige godt, fordi oplæserne læste rigsdansk op. Alle syv tal.
Det, du ikke hører
Selv i hovedstaden er der mere end én måde at tale på. Forskellen mellem det, sprogforskerne kalder høj- og lavkøbenhavnsk, er ikke geografisk, men social, og den ligger blandt andet i a-lyden og i r. Det er en forskel, du ikke kan høre på et kort, og den findes ikke i optagelserne her: NST spurgte om landsdel, ikke om kvarter.
Optagelserne blev lavet i år 2000 og 2001 til NST-samlingen, som Nasjonalbiblioteket i Norge siden har lagt frit ud under CC0. Stemmerne er altså cirka femogtyve år gamle. Det betyder også noget for lyden: en dansker på fyrre år i år 2000 lærte at tale i halvfjerdserne.
03
De andre egne
Samme værktøj, samme grænser — andre stemmer.