Dansk lyder ikke ens
De danske stemmer, man kan købe andre steder, taler alle sammen københavnsk. De er indtalt i et studie i hovedstaden, og der er som regel to af dem. Her er der 42 — fra 7 egne af landet — fordi de mennesker, optagelserne stammer fra, kom derfra.
Signaturforklaring
01
De syv egne
Hver egn har sin egen side med stemmerne fra netop den egn, en sætning at prøve med, og hvad man kan høre — og hvad man ikke kan høre, fordi oplæserne læste rigsdansk op.
Københavnsk
6 stemmerKøbenhavn
Københavnsk er blevet målestokken for, hvad der lyder «neutralt» på dansk, og det er ikke sket, fordi nogen har besluttet det. Det er sket, fordi statsradiofonien lå her, og fordi de fleste rigsdækkende udsendelser stadig bliver lavet inden for en halv times kørsel fra Rådhuspladsen. Når du hører en oplæsning, du ikke tænker over, er det som regel den her.
Selv i hovedstaden er der mere end én måde at tale på. Forskellen mellem det, sprogforskerne kalder høj- og lavkøbenhavnsk, er ikke geografisk, men social, og den ligger blandt andet i a-lyden og i r. Det er en forskel, du ikke kan høre på et kort, og den findes ikke i optagelserne her: NST spurgte om landsdel, ikke om kvarter.
Sjællandsk
6 stemmerSlagelse og Næstved
Det sjællandske uden for hovedstadsområdet er det bedste eksempel på, hvor lidt der skal til. Der er under hundrede kilometer fra Næstved til Nørrebro, og alligevel ligger tonefaldet et andet sted — lidt fladere, lidt langsommere ind i sætningen. De fleste danskere kan høre det uden at kunne sige hvad det er.
Det gamle sjællandske havde tre køn, ligesom islandsk og tysk stadig har, og en ø-lyd hvor rigsdansk har å. Det er væk af almindelig brug og findes i dag mest i lydarkiver og hos folk født før krigen. Optagelserne her er fra år 2000 og har det ikke.
Fynsk
6 stemmerOdense
Fynsk bliver oftest beskrevet som syngende, og det er en beskrivelse af tonegangen, ikke af ordene. Sætningen falder og stiger et andet sted end på Sjælland, og det er derfor, fynsk er den landsdel, flest danskere kan udpege efter én sætning. H.C. Andersen var fra Odense, og samtiden bemærkede det på hans sprog hele livet.
Traditionelt fynsk skelner mellem flere a-lyde end rigsdansk og bruger bestemt artikel efter navneordet på en anden måde end jysk. Det, du hører her, er tonegangen og ikke de gamle former — oplæserne læste rigsdansk op.
Sønderjysk
6 stemmerHaderslev og Sønderborg
Sønderjysk er den landsdel, hvor afstanden til rigsdansk er størst, og hvor flest mennesker stadig taler landsdelens eget sprog i hverdagen. Egnen hørte til Preussen og siden Tyskland fra 1864 til folkeafstemningen i 1920, og der bor stadig et anerkendt tysk mindretal nord for grænsen — ligesom der bor et dansk mindretal syd for den.
Det mest markante træk kan man ikke høre i optagelserne her, fordi oplæserne læste rigsdansk: sønderjysk sætter den bestemte artikel FORAN navneordet — «æ hus», ikke «huset». Det er den samme bevægelse som engelsk «the house», og den skiller Jylland fra øerne på et kort, sprogforskerne har tegnet siden 1800-tallet. Sønderjysk har desuden intet stød.
Vestjysk
6 stemmerHolstebro og Ringkøbing
Vestjysk lyder kortere end det gør på skrift. Endelser bliver slidt af, og sætningen kommer hurtigere til punktum. Det er den egn, hvor forskellen mellem det skrevne og det sagte er størst, og det er også derfor, oplæsning af vestjysk tekst er sværere end den ser ud.
To ting, der ikke er med i optagelserne her, men som gør vestjysk til vestjysk. Det ene: sproget har kun ÉT køn, hvor rigsdansk har to — det hedder «en hus», ikke «et hus». Det andet: det såkaldte vestjyske stød, et lille glottalt stop foran en konsonant, som ligger et andet sted end stødet i rigsdansk.
Østjysk
6 stemmerAarhus
Østjysk er den mest talte jyske variant, fordi Aarhus er landets næststørste by og har trukket folk til fra hele Jylland i hundrede år. Resultatet er en bymåde at tale på, som ligger tættere på rigsdansk end det gør i vest, men som stadig har jysk tonegang og jyske vokaler.
Det gamle østjyske har den foranstillede artikel som resten af Jylland, og i Djursland og omkring Randers findes former, der ikke er i Aarhus. Grænsen mellem øst og vest på et dialektkort er ikke en streg, men et bælte på tres kilometer.
Nordjysk
6 stemmerAalborg
Nordjysk er kort. Endelser forsvinder, ord bliver klippet af, og en sætning har færre stavelser i luften end på papiret. Det er den egn, hvor en oplæsning tydeligst afslører, at oplæseren følger skriften — nordjysk tale gør ikke.
Vendelbomål, som tales nord for Limfjorden, er blandt de danske mål, der ligger længst fra rigsdansk sammen med sønderjysk og bornholmsk. Det har former, ingen oplæsning af rigsdansk kan vise, blandt andet i bøjningen af udsagnsord.
Bornholmsk
ingen stemmer
Bornholmsk står på kortet uden en stemme, og det er ikke en forglemmelse. Bornholmsk ligger længst fra rigsdansk af alle danske mål — det har bevaret tonelag, som resten af landet mistede for flere hundrede år siden, og som i dag kun findes i svensk og norsk. Der er bare ingen bornholmere i den optagelse, stemmerne her bygger på. At tegne en stemme ind på øen alligevel ville være det samme som at finde på den.
02
Målt: hvor godt en maskine forstår hver egn
Den samme danske sætning blev læst op af hver eneste stemme og derefter sendt gennem en talegenkender, som skulle skrive den ned igen. Tallet er, hvor stor en del af det nedskrevne der ramte den oprindelige sætning — gennemsnit for egnen.
- 42 stemmer
- 7 egne
- whisper-large-v3-turbo
- 0,99
- Københavnsk
- 0,99
- Sjællandsk
- 0,98
- Fynsk
- 0,99
- Sønderjysk
- 0,99
- Vestjysk
- 0,98
- Østjysk
- 0,99
- Nordjysk
Tallene ligger tæt. Det er ikke et tilfælde, og det er heller ikke en skuffelse — det er dokumentationen for det, siden siger andetsteds: dette er regionalsprog, ikke dialekt. En maskine, der er trænet på rigsdansk, forstår alle syv egne omtrent lige godt, fordi oplæserne læste rigsdanske sætninger op. Havde de talt deres egen dialekt, ville sønderjysk og nordjysk falde tydeligt, og så ville tallene her have set anderledes ud.
Sætningen, der blev læst op: »Færgen sejler over bæltet hver morgen, og på dækket står folk og ser på øerne i det grå lys.«
03
Hvor optagelserne kommer fra
NST — og hvorfor den er norsk
Samlingen hedder «NST Danish ASR Database» og blev lavet af det norske firma Nordisk Språkteknologi omkring år 2000. Da firmaet gik konkurs, købte Nasjonalbiblioteket i Norge materialet og lagde det frit ud under CC0. Det er derfor, den største frie samling af dansk tale ligger i Norge.
Optagelserne blev lavet i år 2000 og 2001 til NST-samlingen, som Nasjonalbiblioteket i Norge siden har lagt frit ud under CC0. Stemmerne er altså cirka femogtyve år gamle. Det betyder også noget for lyden: en dansker på fyrre år i år 2000 lærte at tale i halvfjerdserne.
Hvordan en stemme bliver valgt
Hver oplæser i NST har oplyst køn, alder og landsdel, og hver optagelse bærer et oplæsernummer. Fra hvert menneske vælger vi den reneste af hans eller hendes optagelser, målt som forholdet mellem stemme og støj, og med forrang til sætninger, der indeholder æ, ø eller å — de tre bogstaver siger mest om, hvordan netop det menneske lyder.
Derefter to kontroller: en talegenkender skal kunne læse mere end 55 % af ordene rigtigt i en dansk sætning, vi kender i forvejen, og maskinen skal gengive menneskets faktiske stemmeleje inden for 40 Hz. Består en stemme ikke, kommer den ikke med — også selv om det efterlader en egn med færre stemmer end de andre.
04
Spørgsmål
Er det rigtig dialekt eller bare accent?
Accent. Oplæserne bag stemmerne læste rigsdanske sætninger op, ikke deres egen dialekt, så det, du hører, er dansk med en accent fra egnen — det, sprogforskere kalder regionalsprog. Rigtig sønderjysk siger »æ hus« i stedet for »huset«, og rigtig vestjysk har kun ét køn, hvor rigsdansk har to. Ingen af delene findes i stemmerne her.
Hvilke egne kan man vælge imellem?
Københavnsk, sjællandsk, fynsk, sønderjysk, vestjysk, østjysk og nordjysk. Det er de syv landsdele, oplæserne i NST-samlingen selv har oplyst, at de taler som — det er ikke noget, en maskine har gættet ud fra lyden.
Hvorfor er der ingen bornholmsk?
Fordi der ikke er en eneste bornholmer blandt oplæserne. Det er ærgerligt netop dér: bornholmsk ligger længst fra rigsdansk af alle danske mål og har bevaret tonelag, som resten af landet mistede for flere hundrede år siden. At sætte en stemme på øen alligevel ville være det samme som at finde på den.
Kan man høre forskel på en maskine?
Vi har målt det. Den samme danske sætning blev læst op af hver eneste stemme og derefter sendt gennem en talegenkender, som skulle skrive den ned igen. Ligger alle egne på nogenlunde samme niveau, er det et tegn på, at forskellen ligger i tonegang og vokaler, ikke i ord og bøjning — altså præcis dét, regionalsprog betyder. Tallene står længere nede.
Hvor gamle er optagelserne?
Fra år 2000 og 2001. Stemmerne er altså cirka femogtyve år gamle, og det betyder noget for lyden: en dansker på fyrre i år 2000 lærte at tale i halvfjerdserne. Til gengæld er det danskere fra hele landet, optaget før nogen tænkte på at sælge stemmer — og det er præcis derfor, materialet er frit.
Opdateret 2026-09-04